Select your country

Not finding what you are looking for, select your country from our regional selector:

Search

Problemløser af natur

Michelle Skjødt-Davis, Service Delivery Manager

Som Service Delivery Manager sørger Michelle Skjødt-Davis for, at Orange Cyberdefense’s levering af Managed Services hele tiden afspejler kundernes serviceaftaler og Service Levels. Uanset hvilken situation, der opstår hos kunderne, kan de altid kontakte Michelle. Hendes opgave er at finde løsninger, når kunderne henvender sig med problemer, sørge for, at de håndteres hurtigt og effektivt - og at hvert projekt tildeles de rigtige ressourcer samtidig med, at kommunikationen kører enkelt og alle får de nødvendige informationer.

Alt dette er med til at sikre, at Orange Cyberdefense’s leverancer hele tiden lever op til kundernes forventninger, og det er lige dér i rollen som bindeled mellem kunder og kolleger, Michelle trives allerbedst. Selv ser hun sin funktion som "basgangen i musikken", og den rolle har hun det rigtig godt med. Især fordi den bringer hende tæt på både kunder og kolleger, men også fordi hun elsker en godudfordring og daglig kundekontakt.

”I mit tidligere job arbejdede jeg som Changes Manager, men efter et stykke tid begyndte jeg at føle mig lidt på afstand af kunderne. Jeg savnede tættere dialog og en mere direkte indflydelse på kerneforretningen. Det har jeg i dén grad fundet i Orange Cyberdefense. Rollen som Service Delivery Manager er afvekslende og fuld af udfordringer. Det passer supergodt til mig”, siger Michelle Skjødt-Davis.

Hvad er en god arbejdsdag?

Michelle er en problemknuser. Det har hun altid været. Så når det kommer til at navigere mellem kundernes forventninger, tidsplaner, løbende input fra kolleger og uforudsete forhindringer, er Michelle en naturlig fighter. Hun er helt afklaret med, at virkeligheden ikke altid er lyserød.

”Min arbejdsglæde er nok allerstørst, når vi i fællesskab får skovlen under et ekstra stort problem, som betyder meget for kunden. Det er den direkte vej til et at skabe et stærkt bånd og en god langvarig relation til kunden, som på sigt kan betyde et mersalg for vores forretning, for hvem skiller sig af med en leverandør, der kæmper med næb og kløer for at nå i mål? Men der ligger også en stor personlig tilfredsstillelse i at skabe stærke resultater. Det giver mit arbejdsliv mening og energi til at kaste mig over de næste store forhindringer”, siger Michelle.

Kort vej til chefens bord

En anden stor fordel ved hendes skifte til Orange Cyberdefense er, at hun nu arbejder i en mere flad organisation, hvor det er nemmere at få ledelsens opmærksomhed, når der er brug for den. Alle medarbejdere sidder i åbent kontormiljø, og alle bliver hørt uanset funktion og position. Det skaber et godt sammenhold og et højt beslutningstempo, som passer utrolig godt til Michelles temperament og måde at arbejde på.

De korte kommandoveje rækker også ud over Danmarks grænser, når hun beder om hjælp fra en kollega i et af Orange Cyberdefense's andre landekontorer, hvor hun oplever, at kollegaerne altid er utroligt imødekommende og indstillet på at hjælpe med at finde hurtige og gode løsninger. Michelle oplever ofte, hvordan mobiliseringen af hendes store interne netværk og et solidt, internationalt bagland gør det meget nemmere at løse uforudsete problemer, før de vokser sig større end nødvendigt.

Sikkerhed betyder SÅ meget

Michelle har arbejde i it-branchen i en del år, men indtil november 2022 lå det ikke i kortene, at hun skulle skifte til it-sikkerhed. Da hun fik muligheden, tog hun springet og har ikke set sig tilbage siden. I Michelles optik giver det utrolig god mening at arbejde med cybersikkerhed, for det er et vigtigt område, som har stor betydning for alle virksomheder, organisationer og myndigheder.

”Cybersikkerhed betyder mere og mere for vores kunder. Det er ikke længere "nice to have", men en hjørnesten under moderne virksomhedsdrift. Vi arbejder med noget meget vigtigt, og det giver mig en rar følelse af at være til gavn. Det er vel en fornemmelse, som alle kan lide”, siger Michelle.

Flest mænd – ikke noget problem

Når hun fortæller folk, at hun arbejder med it-sikkerhed, siger de sommetider: "Hold da op, er du så nørdet?" Eller: "Er det ikke mest for mænd?" Men virkeligheden er mere nuanceret end det. Der ér ganske vist flest mænd i branchen, men for Michelle gør det ikke hverdagen vanskeligere.

”Jeg opfatter ikke mig selv som særlig nørdet, og jeg er helt ok med at have flest mandlige kolleger. Men hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg gerne have flere kvindelige kolleger. En god balance mellem kønnene er nummer 1. Det giver det bedste perspektiv på tingene – også i en såkaldt "nørdet" branche som vores”, siger Michelle.

Kære medsøstre: Gør det!

Hun tog selv springet til it-sikkerhed for mindre end to år siden og har derfor mange af sine egne overvejelser i frisk erindring. Hendes råd er:

Giv sikkerhedsbranchen en chance – vi har plads til mange flere dygtige kvinder. Lad dig ikke påvirke af, hvad andre siger om teknik og nørderi. Hvis du synes, det lyder interessant at bidrage til et mere sikkert digitalt samfund – så kast dig ud i det. Orange Cyberdefense er en meget rummelig organisation, og det du ikke ved i forvejen, har vi et utal af kurser, der kan hjælpe dig med at blive klogere på.

Incident Response Hotline

Facing cyber incidents right now?

Contact our 24/7/365 world wide service incident response hotline.