Cybersikkerhed og resiliens i 2027

Fra digital afhængighed til strategisk beredskab

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og det giver os betydelige fordele. Digitale løsninger gør det muligt for virksomheder, offentlige organisationer og myndigheder at arbejde effektivt, udvikle nye løsninger og levere vigtige tjenester. Samtidig er vores samfund i stigende grad afhængigt af globale teknologileverandører og komplekse forsyningskæder på tværs af lande og leverandører. Det skaber afhængigheder, der gør os sårbare, når de geopolitiske spændinger eskalerer, samfundskritiske IT-systemer bliver kompromitteret, eller adgangen til vigtige digitale systemer og tjenester pludselig bliver afbrudt. I 2026 har vi set eksempler på, hvordan den stigende geopolitiske uro og truslen fra hybride hændelser har gjort disse risici meget konkrete. 

Fra digitale sårbarheder til konkrete konsekvenser 

I løbet af 2026 har vi set flere konkrete eksempler på forskellige typer af cyberangreb og sikkerhedshændelser: 

Kritiske sårbarheder i PHP – en teknologi, der anvendes på mange websites, webshops og kundeportaler. Det fik danske myndigheder til at komme med en kraftig opfordring til alle virksomheder og organisationer om straks at opdatere de berørte systemer. Hændelsen illustrerer en velkendt udfordring: Organisationer kan være afhængige af software, der indgår i løsninger, som leveres af eksterne leverandører, uden at have et fuldt overblik over, hvor softwaren anvendes, og hvor hurtigt den kan sikres. 

Et cyberangreb mod FLC, entreprenøren på Femern Bælt-tunnelprojektet, forstyrrede virksomhedens IT-systemer og påvirkede arbejdet på byggepladsen. Hændelsen illustrerer, hvordan cyberangreb rettet mod operationel teknologi (OT) kan få konsekvenser langt ud over IT, når de forstyrrer den fysiske drift og skaber udfordringer for store projekter, samfundsvigtige tjenester og kritisk infrastruktur. 

Hackere fik autoriseret adgang til oplysninger om cirka 8,8 millioner personer, registreret i det danske CPR-system. Sikkerhedshændelsen satte fokus på de risici og sårbarheder, der følger med tredjepartsadgang og utilstrækkelig kontrol med adgangsrettigheder – også når adgangen i udgangspunktet er legitim. 

En række hackerangreb mod bl.a. Københavns Universitet, teleselskabet 3 Danmark og Magasin har givet uvedkommende adgang til systemer med oplysninger om bl.a. navne, kontaktoplysninger og tidligere køb. Hændelserne viser, hvor vigtigt det er at beskytte personoplysninger, og at grundlæggende sikkerhedstiltag ikke må blive noget, man tager for givet. Angrebene understreger, at opdateret software, stærk identitets- og adgangsstyring samt løbende kontrol med, hvem der har adgang til hvilke oplysninger, er afgørende for en solid cyberhygiejne – både når det handler om at reducere risikoen for sikkerhedsbrud og om at begrænse konsekvenserne, når et angreb lykkes. 

Et cyberangreb mod Novo Nordisk som viste, hvordan konsekvenserne af et datalæk kan række ud over selve sikkerhedsbruddet. Hændelsen betød, at interne oplysninger om tusindvis af sundhedspersoner efterfølgende blev lækket. Det kan have skadet virksomhedens omdømme og påvirket tilliden hos vigtige relationer og samarbejdspartnere. 

Når sårbarheder bliver til kritiske forretningsrisici 

Konsekvenserne af et cyberangreb kan række langt ud over den ramte virksomhed eller organisation og påvirke samfundsvigtige tjenester og forsyningskæder. Cybersikkerhed handler derfor ikke alene om at beskytte systemer, data og netværk. Det handler også om at forstå afhængigheder, prioritere de vigtigste risici og sikre, at kritiske funktioner kan opretholdes, når driften forstyrres. 

Resiliens afhænger af både mennesker og teknologi 

Udfordringen er ikke kun teknologisk. Cybersikkerhed er nu den mest efterspurgte IT-kompetence i Danmark, hvilket understreger behovet for, at både virksomheder og offentlige organisationer har adgang til de kompetencer, der skal til for at håndtere trusler og risici effektivt. Samtidig er cybersikkerhedsspecialister en knap ressource. Derfor er det nødvendigt at udvide talentpuljen – f.eks. ved at motivere flere kvinder til at vælge STEM-uddannelser og karriereveje inden for cybersikkerhed. 

Mine forventninger til 2027 

Når vi ser frem mod 2027, forventer jeg, at tre områder vil få særlig betydning for danske organisationers sikkerhed og risikostyring:

1. Digital suverænitet og afhængigheden af eksterne leverandører øger sårbarheden.
2. AI og kvanteteknologi skaber nye muligheder og nye risici.
3. Robust drift af kritiske funktioner. bliver et must. 

1. Digital suverænitet bliver en forretningsrisiko 

Digital suverænitet handler ikke kun om, hvor vores data opbevares, eller hvilket land en teknologileverandør kommer fra. Det handler om, at vi forstår de grundlæggende afhængigheder, undersøger alternative muligheder og styrker evnen til at træffe velinformerede beslutninger, når omstændighederne kræver det. 

I det aktuelle trusselsbillede er cyberhændelser en reel udfordring, fordi organisationer er eksponeret for risici gennem netværk, systemer, leverandører og tjenester, som de ikke selv har fuld kontrol over. Det betyder, at danske virksomheder skal se ud over den enkelte leverandør og vurdere, hvordan cloudplatforme, software, AI-tjenester og andre eksterne afhængigheder påvirker deres evne til at drive forretningen. En leverandør kan være sikker i sig selv og stadig udgøre et kritisk svagt punkt, hvis organisationen ikke har et reelt alternativ, når adgangen til væsentlige tjenester og platforme bliver afbrudt. 

I 2027 forventer jeg, at digital suverænitet bliver en endnu mere integreret del af danske organisationers risikostyring. Målet er ikke at fjerne internationale afhængigheder helt, men at forstå, hvor de har størst betydning, vurdere konsekvenserne af eventuelle afbrydelser og etablere realistiske alternativer og beredskabsplaner, hvor det er nødvendigt. 

For ledelsen er det afgørende spørgsmål derfor ikke kun, om en leveran-dør lever op til sikkerhedskravene. Det er høj grad også, om organisationen er i stand til at håndtere konsekvenserne, hvis adgangen til en leverandør, et system, en tjeneste eller en platform pludselig bliver utilgængelig – og om den fortsat kan levere de vigtigste kerneydelser. 

2. AI og kvanteteknologi accelererer udviklingen – risikostyringen skal følge med 

AI påvirker den måde, cybertruslerne udvikler sig på, og det udfordrer den måde, vi arbejder med sikkerhed på. Teknologien kan hjælpe med at øge effektiviteten, produktiviteten og innovationen, forbedre beslutningsgrundlaget og styrke sikkerhedsarbejdet. Den gør samtidig social engineering mere overbevisende, automatiserer store dele af angribernes aktiviteter og hjælper de cyberkriminelle med at tilpasse og udvide deres angrebsmetoder hurtigere. 

Udfordringen for danske virksomheder er at udnytte fordelene ved AI – samtidig med, at der er bevidste om risiciene. I takt med at AI bliver en integreret del af virksomheders forretningsprocesser, softwareudvikling og sikkerhedsarbejde, skal ledelsen vide, hvor teknologien anvendes, hvilke data og systemer den har adgang til, og hvem der har ansvaret for at styre og overvåge brugen af AI. Sikkerheden skal derfor tænkes ind fra start – ikke først, når teknologien allerede er taget i brug. 

Samtidig skal vi passe på med at antage, at alle potentielle AI-drevne trusler allerede er blevet til virkelighed. Konsekvenserne vil udvikle sig i forskelligt tempo, og effektiv risikostyring kræver derfor, at vi skelner mellem nye teknologiske muligheder og de trusler og risici, vi allerede skal håndtere i dag. 

Kvanteteknologi udgør en anden og mere langsigtet udfordring. Udviklingen på kvanteområdet kan på sigt svække nogle af de kryptografiske metoder, der beskytter vores følsomme oplysninger i dag. Det er fortsat usikkert, hvornår det bliver en realitet, men overgangen til postkvantekryptografi kan tage lang tid – bl.a. fordi det kræver en omfattende kortlægning af, hvor den sårbare kryptografi anvendes i organisationen. 

I 2027 forventer jeg derfor, at danske organisationer både vil have behov for at sikre deres nuværende anvendelse af AI og forberede sig på de langsigtede konsekvenser af kvanteteknologi. Begge dele kræver rettidig opmærksomhed, et tydeligt placeret ansvar og beslutninger, der bygger på en konkret forståelse af organisationens egen eksponering. 

3. Kritiske driftsfunktioner skal kunne modstå angreb 

I sidste ende handler cyberresiliens om, at en organisation kan opretholde sine vigtigste funktioner, selv når IT-systemer bliver ramt eller sat ud af drift. Det er særligt vigtigt i forhold til vores kritiske infrastruktur, hvor digitale løsninger er tæt forbundet med den fysiske drift – fra produktion, transport og energiforsyning til sundhedsvæsenet og andre samfundsvigtige funktioner. 

I takt med at IT og operationel teknologi (OT) bliver tættere forbundet, kan en cyberhændelse bevæge sig ud over det digitale miljø og påvirke de processer, der holder hjulene i gang. Genopretning handler derfor ikke kun om at få systemerne op at køre igen. Den kan også afhænge af, om udstyr, specialiserede medarbejdere og eksterne leverandører er til rådighed, og om driften kan genoptages på en sikker måde. 

Danske virksomheder og organisationer, der leverer kritisk infrastruktur, har derfor særligt brug for et klart overblik over, hvilke systemer og processer der er kritiske, hvordan de afhænger af hinanden, og hvad konsekvenserne vil være, hvis en af dem bliver utilgængelig. Det indebærer også at vide, hvor sårbarhederne findes, hvordan hændelser kan opdages og begrænses, og om beredskabs- og genopretningsplaner rent faktisk fungerer under realistiske – og udfordrende driftsforhold. 

I 2027 forventer jeg, at der kommer større fokus på at bringe IT-sikkerhed, OT-sikkerhed, forretningskontinuitet og risikostyring tættere sammen. Målet er ikke at beskytte alle systemer lige meget, men at prioritere de aktiver og processer, hvor afbrydelser vil få de største konsekvenser – og sikre, at organisationen kan reagere og genoprette driften, når forebyggelse ikke er nok. 

Fra trussels- og risikohåndtering til resiliensopbygning 

Fælles for de tre områder er behovet for at forstå, hvad vi er afhængige af, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis adgangen til vigtige systemer, teknologier eller leverandører bliver afbrudt. 

Digital suverænitet, AI-sikkerhed og robustheden i kritiske driftsfunktioner hænger tæt sammen. De understreger behovet for at se ud over de enkelte trusler og forstå, hvordan cyberrisici påvirker virksomheder og organisationers evne til at drive forretningen, levere tjenester og leve op til deres samfundsansvar. 

For ledelsen handler det om at omsætte viden om risici til klare prioriteter, velovervejede investeringer og et beredskab, der fungerer i praksis. Det kræver, at forretning, teknologi og sikkerhed tænkes sammen, og at organisationen har et realistisk billede af, hvordan cyberhændelser og driftsforstyrrelser kan påvirke den som helhed. 

Hos Orange Cyberdefense mener vi, at effektiv cybersikkerhed begynder med en grundlæggende forståelse af organisationens risici – og en prioritering af dem, der betyder mest. Teknologi er afgørende, men resiliens afhænger også af velovervejede beslutninger, tydeligt ansvar og evnen til at handle, når omstændighederne ændrer sig. 

Ingen virksomhed eller organisation kan eliminere alle risici eller forudsige enhver hændelse. Men den kan skabe overblik over sine afhængigheder og sårbarheder, forstå sin eksponering og forberede sig på forstyrrelser, så den står bedre rustet til at håndtere dem og genoprette driften. 

Resiliens handler ikke om at forudsige alt, hvad der kan gå galt. Det handler om at være forberedt på det, der gør. Og jeg forventer, at netop det bliver et centralt fokusområde for danske virksomheder og organisationer i 2027.