Select your country

Not finding what you are looking for, select your country from our regional selector:

Search

Salg af helhedsorienteret cybersikkerhed er i kraftig vækst

Mårten Toll-Söderblom, Managing Director, Orange Cyberdefense Danmark.

Nyt årsregnskab fra Orange Cyberdefense Danmark viser en markant stigning i salget af sikkerhedsrådgivning relateret til Governance, Risk and Compliance (GRC). Det samme gælder salget af Managed Security Services (MSS). Udviklingen tyder på, at det danske sikkerhedsmarked er ved at blive mere modent.

Det seneste årsregnskab fra Orange Cyberdefense Danmark viser, at selskabets flerårige satsning på mere helhedsorienteret sikkerhedsrådgivning for alvor er begyndt at bære frugt. Navnlig rådgivning om cybersikkerhed og Governance, Risk & Compliance (GRC) er i kraftig vækst. Samlet set er salget af konsulentydelser year-on-year steget med 29%, og det forventes at stige yderligere i de kommende år.

Den store efterspørgsel på dygtige GRC-konsulenter skyldes ikke mindst, at mange danske virksomheder har svært ved selv at omsætte komplekse sikkerhedsanalyser til konkrete løsninger, fordi det kræver stort teknisk knowhow. Det er også et udtryk for, at stadig flere virksomheder opdager, hvor stor betydning helhedstænkning har for deres cyberforsvar.

"I de sidste par år har vi investeret i at opbygge et dansk konsulentteam, der kan rådgive om GRC på niveau med de store konsulenthuse og bagefter følge analysearbejdet op med professionel, teknisk sikkerhedsrådgivning. Sagen er, at mange af vores kunder har prøvet at købe kostbare sikkerhedsanalyser, som bagefter bare ligger og samler støv. Vi kan og vil hjælpe kunderne hele vejen i mål, og det budskab bliver der taget rigtig godt imod derude," siger Mårten Toll-Söderblom, administrerende direktør i Orange Cyberdefense Danmark.

En anden store vækstfaktor i det nye årsregnskab er salg af Managed Security Services (MSS). Generelt er det danske marked for outsourcing af cybersikkerhed ikke så modent som i andre europæiske lande, men det er ved at ændre sig. I det nye regnskab er Orange Cyberdefense' salg af MSS-ydelser steget med 27%.

"Det er især den store mangel på sikkerhedsspecialister og et mere kompliceret trusselsbillede, der får danske virksomheder til at vælge outsourcing. Det er svært at finde egne sikkerhedsfolk, og endnu sværere at holde på dem. Fra vores side bruger vi også i stigende grad AI til at automatisere vores MSS-tjenester og kan derfor prissætte dem mere attraktivt. Så her peger udviklingen også i retning af stigende salg i de kommende år," siger Mårten Toll-Söderblom. 

I forrige regnskabsår tog Orange Cyberdefence Danmarks omsætning et stort hop opad på hele 73%, mens den i dette regnskab øges med yderligere 5%. Dette er i overensstemmelse med selskabets strategiske mål. I det næste regnskabsår forventer selskabet mere balance mellem omsætning og indtjening.

For yderligere information, kontakt venligst:

Mårten Toll-Söderblom, administrerende direktør, Orange Cyberdefense Danmark, 28456705, marten.toll-soderblom@orangecyberdefense.com
 

Om Orange Cyberdefense Danmark

Orange Cyberdefense er Orange Groups’ forretningsenhed for cybersikkerhed. Som Europas ledende leverandør inden for it-sikkerhed beskytter vi kritisk infrastruktur og stræber efter at bygge et mere sikkert digitalt samfund gennem:

  • Analyse og design af strategiske it-sikkerhedsplatforme
  • Implementering, support og drift
  • Managed Security Services

Vi har over 25 års erfaring med cybersecurity og råder over 250 af branchens bedste analytikere i 17 SOCs, 15 CyberSOCs, 11 CERTs og fire DDoS Scrubbing Centre verden over. Vores ydelser er baseret på konstant indsamling af og analyse af data fra over 500 informationskilder, som giver vores kunder markedets bedste efterretnings-baserede trusselsbillede 24/7. Samlet set beskæftiger Orange Cyberdefense over 3.000 medarbejdere, og vores salg, services og support dækker 160 lande. I 2023 havde vi en samlet omsætning på 1.072 milliarder EUR og leverede sikkerhedsservices til over 8.000 kunder.

Orange Cyberdefense Danmark har ca. 60 medarbejdere. Vi har kontorer i København og Århus. Vores kunder er danske multinationale virksomheder samt offentlige organisationer og myndigheder. Vi er særligt anerkendt for vores Managed Security Services af Gartner, Forrester og IDC m.f.

Incident Response Hotline

Facing cyber incidents right now?

Contact our 24/7/365 world wide service incident response hotline.