Search

Nu bliver SecureLink for alvor en del af Orange Cyberdefense

Sammen med Orange Cyberdefense er vi på vej til at blive Europas førende på managed security services. Og selv om vores globale evner indenfor managed security services, threat detection og threat intelligence services nu vokser, så holder vi godt fast i vores teknologiekspertise og lokale rådgivning.

SecureLink i Danmark har i alle årene været drevet af at levere den bedst tænkelige rådgivning omkring valg af it-sikkerhedsløsninger. Vi har altid været stolte af vores store teknologiske fundering, hvor vi konstant og i dybden vurderer it-sikkerhedsprodukter, -løsninger, og -services fra de mange forskellige producenter, og vi vil hellere vælge for meget fra, end anbefale noget, der ikke kan stå distancen. Det er noget, vores kunder altid har respekteret os for.

Som vores mangeårige kunde, tidl. CISO for LEGO og VELUX, og nu CTO for Orange Cyberdefense, Henrik Lei, siger: ”Som kunde hos SecureLink igennem mere end 10 år har jeg altid følt at jeg var i gode hænder. Når SecureLink har anbefalet produkter og løsninger, så ved jeg, at de er blevet vurderet grundigt og fundet tunge nok. Det er en virksomhed, hvor jeg føler at der er hold i påstanden om at man går efter den ”rigtige” løsning for deres kunder og jeg har altid fået ærlig og relevant rådgivning.”

Dét holder vi fast i her i Danmark. For det er vigtigt for os og for vores kunder.

SecureLink er allerede en stor og velrenommeret cybersikkerhedsvirksomhed med ekspertise i managed services på globalt plan. Som en del af det store Orange Cyberdefense, er vi stadig lokale, men vi har fået en endnu større global muskel til overvågning, analyser og beskyttelse.

Vores danske kunder vil fortsat blive serviceret og rådgivet af vores dygtige danske konsulenter og det nordiske team. Men med større global viden og ekspertise inhouse kan vi give vores kunder en endnu bedre lokal rådgivning.

Men hvem er vi nu? Og hvad er så det nye?

 

Det nye Orange Cyberdefense, som vi nu er en del af

Orange Cyberdefense er en del af Orange Group, som består af langt over 100 selskaber verden over.

I de senere år har Orange Group investeret massivt i deres cybersikkerhedsvirksomhed – Orange Cyberdefense – ved at opkøbe en lang række velrenommerede cybersikkerhedsselskaber inden for managed services, rådgivning og teknologi for at bygge videre på de eksisterende kompetencer, markeder og ekspertise i Europa.

I 2019 købte Orange Group to virksomheder: SecureData, der er Englands største uafhængige cybersikkerhedsvirksomhed, og derefter os, SecureLink.

Som ét samlet Orange Cyberdefense er SecureLinks 700 medarbejdere blevet en del af de 2.100 medarbejdere i Orange Cyberdefense. Her arbejder intet mindre end 250 researchere og analytikere med 24/7 cybersikkerhedanalyser – viden, der hentes via de 16 SOCs,10 Cyber SOCs og 4 CERTs, der er placeret rundt i verden. Hertil kommer salg- og serviceenheder i 160 lande, hvor teknisk dygtige konsulenter hjælper   vores mere end 3.700 multinationale og nationale virksomhedskunder. Størstedelen er placeret i Europa og i Norden er vi mere end 300 medarbejdere.

Nogle af jer ved, at vi tidligere var ejet af en kapitalfond, og det er derfor en fornøjelse at blive en del af en virksomhed, der har indstillet kikkerten på langt sigte.

 

Vi har en fælles vision: I 2022 er vi Europas førende på managed cybersikkerhed

Intet mindre! Og vi tror fuldt og fast på, at det lykkes.

Som en del af det store Orange Cyberdefense, får vi altså en større global muskel til overvågning, analyse, vidensindsamling og beskyttelse, samtidigt med at vi fastholder vores lokale rådgivning. Med Orange Cyberdefences eksperter og den viden, vi indsamler via de 16 SOCs,10 Cyber SOCs og 4 CERTs, kan vi opnå kritisk viden om den globale angrebsflade og omsætte den til en lokal kontekst, der giver mening for hver individuelle kunde. Dét er måden, vi hjælper vores kunder i deres forsvar mod angreb.

Vi er meget stolte af kombinationen af lokal rådgivning koblet op på global viden og ekspertise, og vi mener, at et globalt trusselsbillede ingen værdi har for vores kunder, hvis man ikke formår at oversætte denne viden til en lokal kontekst.

Vi ved samtidig, hvor utrolig vigtig den kulturelle forståelse er. Vores kunder fortæller os, at de ikke kan bruge rådgivning eller service fra hverken Houston eller Indien – det skal være folk med lokal forståelse og viden.

Fremadrettet vil vi fokusere endnu mere på rådgivningsdelen og det betyder, at vi vil gøre meget for at få vores store tekniske og it-sikkerhedsmæssige viden endnu bedre i spil. Vi har egentlig gjort det længe, men det skal nu formaliseres og sættes bedre i system.

 

Og netop derfor har vi ansat en virkelig kapacitet

Vi har for nyligt ansat Henrik Lei, som mange kender fra hans tid som CISO for LEGO og VELUX. Han bliver vores nye Chief Technology Officer (CTO).

Med Henrik får vi en virkelig kapacitet ombord. Han kommer til at bidrage til vores eksisterende kompetencer på produkt- og managed service-siden med sin store viden om hvordan virksomheder får optimeret netop deres it-sikkerhedsmæssige kombinationen af teknologi, processer og inhouse kompetencer.

Vi har altid været drevet af at levere den dybe teknologiske viden, der skal til for at sikre vores kunders lokale og globale cybersikkerhed. Men sammen med Henrik kan vi få vi flere vigtige perspektiver i spil og kan fokusere endnu mere på rådgivningsdelen. Vi har egentlig gjort det længe, men med Henrik bliver det nu formaliseret og sat i system, så vi kan give vores kunder endnu større værdi. Dét glæder vi os til.

Vi håber, at I sammen med os, har lyst til at tage del i denne spændende rejse, hvad enten du er kunde, partner eller samarbejdspartner – både nu og på lang sigt.

Har du spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at kontakte os.

 

De allerbedste hilsener

Mårten Toll-Söderblom

Country Manager, tidl. SecureLink, og nu Orange Cyberdefense, marten.toll-soderblom@orangecyberdefense.com

Incident Response Hotline

Facing cyber incidents right now?

Contact our 24/7/365 world wide service incident response hotline.